logo.jpg

Hørsholm Golf Academy

Hørsholm Golf Academy v) Anders Dahl Christiansen har et topprofessionelt trænerteam og tilbyder golfinstruktion på højeste ninevau for alle, lige fra den der prøver golf for første gang til Europatourspillere og andre med højt ambitionsiveau.

 

Trænertemaet består af:

 

Anders_D.jpg

 

Anders Dahl Christiansen (Cheftræner)
Anders (30. maj 1972), arbejdede med landsholdet fra 2006-2010 og var ansvarlig herrelandstræner i 2010, som var det bedste år nogensinde for herrelandsholdet. Han har desuden via sit virke hos, Jim McLean i USA, arbejdet med spillere fra den amerikanske PGA Tour og med flere Europa tour spillere både for damer og herrer. I årene før landstræner karrieren uddannede Anders sig til Master Instructor, hos Jim McLean, som er én af verdens mest respekterede trænere. Ud over trænerkarrieren holder Anders nu også foredrag og laver workshops for klubber og virksomheder om performance optimering. Virksomheder som Danfoss, Danske Markets, Audi, Well Come Fitness & Spa, Danske Merchant Bank Privat m.fl. har indtil videre nydt godt af et af følgende foredrag:
”Train Your Brain – A New Way of Creating Winners” eller ”Train Your Brain – A New Way of Creating Leaders”.

 

Anders har desuden udgivet DVD'erne "Det succesfulde shortgame" og "Det succesfulde sving", som kritikere har "stemplet" bedste danske golf instruktion på DVD nogensinde. Du kan købe disse DVD'er i shoppen i Hørsholm Golf, som kan give dig rabat på en pakke med 2 stk.

 

Anders bor i Birkerød, er gift med Christina og har 3 børn, Nicolai, Casper og Emma Cecilie.

 

Trænerfilosofi
“Keep it simple”
Involver din hjerne, når du træner. Den er det mest storslåede ”redskab” for dig og dette univers!

 

 

Iben_Tinning_foto_Peter_Dahlerup_M8906_pp_farv.jpg


 
Iben Tinning
Iben har spillet professionel golf i 15 år på Ladies European Tour samt på den amerikanske LPGA Tour. Iben har i løbet af sin aktive karriere opnået 6 turneringssejre, 58 top 10 placeringer, samt deltagelse 4 Solheim Cups, og stoppede i december 2010 med sejr i Dubai ladies masters.
Sideløbende med sin aktive karriere har Iben uddannet sig til Kognitiv performance coach og Mindfulness instruktør, og siden 2010 har hun arbejdet som Performance Coach dels med professionelle golfere på højeste niveau, og dels med amatør golfere på alle niveauer og i alle aldre. Derudover har Iben gennem de seneste sæsoner afholdt specielle ”Ladies Weekends” rundt omkring i Danmark, og ligesom med udlandsrejserne med Iben Tinning Golfskole er fokus her rettet mod teknisk træning og personlig udvikling.
Ved siden af sine andre gøremål fungerer Iben som ekspertkommentator hos Viasat golf og som foredragsholder. Ibens foredrag ”På med Ja-hatten” er en meget ærlig og åbenhjertet fortælling, som tager udgangspunkt i de mange erfaringer, hun har gjort sig som Professionel golfspiller på højeste niveau. Desuden har Iben lavet to instruktionsvideoer – en DVD målrettet til damer lavet i samarbejde med Træner James Petts, og en instruktions DVD for Juniorer lavet sammen med sine fætre Steen og Ben Tinning.
Iben siger følgende: ”Golf er et udfordrende spil, som tester den enkelte spiller på både det mentale, taktiske, tekniske og fysiske plan. Det kan være svært at mestre alle disse aspekter lige godt, og fordi vi er forskellige, er det forskellige fokusområder, vi bør have for at opnå størst mulig udvikling. Tekniske mangler kan gøre, at man ikke kan komme fra tee stedet, mentale mangler kan bevirke, at man ikke kan få bolden over vandet, taktiske fejl betyder, at man ikke kan mestre (score) sin golfrunde, hvor de fysiske mangler måske resultere i, at man ikke kan mestre dele i svinget. Jeg mener, at jeg gennem min store erfaring og dybe passion for spillet, samt mine uddannelser er i stand til at guide den individuelle golfer igennem disse facetter af golfspillet, hvad end det er på rangen, greenen eller på banen. Jeg vil altid have en mental indgang til den tekniske/taktiske læring og er overbevist om at kunne hjælpe dig med din golf! Min vision er at rykke, guide jer golfspillere, så I kan få endnu flere glædestunder med Jeres golf!”
Iben er gift med Lasse, og sammen har de Mads fra 2005. Iben bor i Fredensborg.


 

 

 

Peter Jeppesen

 

Peter Jeppesen

Peter (f. 1967) er gift med Anja, har en datter Leonora fra 2010 og bor i Rungsted.
Peter har haft en civil karriere inden han startede med golf, med uddannelser som værktøjsmager og maskiningeniør. Dog endte han med, at blive hotelchef for flere skihoteller i de franske alper, og var med til at starte højskolekurser op, med golf som hovedfag for Oure idrætshøjskole.
I marts 2007, blev Peter uddannet som PGA Golf Professionel, i Søllerød golfklub. Herefter har han arbejdet som Head Pro i Helsinge Golfklub (nu Ree Golfklub) og Greve Golfklub. Gennem sin tid som Headpro, har Peter haft stor succes med træning af alle typer af golfspillere. En succes der især skal findes i Peters engagement i den enkelte spiller, og dennes ønske for golfen.
Peters stræben efter konstant læring og udvikling, afspejler hans karriereplanlægning. Her ses mange forskellige kurser og træning, af de dygtigste coaches og professionelle fagfolk. Af et par kan nævnes; Mac O Grady, m.o.r.a.d. golf, videnskaben om golfsvinget. Gregor Jamieson svinganalyse, indspil og putting, Andrew Nicholson, sving teori for juniorer. Gary Wiren, The succes triangle for golf. Aim-point putte system. Autoriseret club maker and club fitter fra Golfsmith, samt autoriseret club fitter for, Mizuno, Wilson, Titleist.
Dertil er Peter uddannet NLP & hypnose coach.


Trænerfilosofi:
”Alle kan blive gode til golf, det er kun et spørgsmål om vilje”.
Med det mener jeg, at blive en bedre golfspiller, ikke udelukkende handler om talent. Derimod er hårdt arbejde og dygtig vejledning, to ligeså vigtige faktorer for at blive en bedre golf spiller.


At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik. Ikke at vove er at miste sig selv.
Søren Kirkegaard 1849

 

 


 

Patrick_Bach_Jensen.jpg

 

Patrick Bach Jensen
Patrick er fra 1988 og præsenterer sig således:

 

Jeg blev tilfældigt introduceret for golf som 11 årig. Senere blev jeg Danmarks bedste junior spiller og fik dermed debut på landsholdet. Siden hen blev jeg professionel, hvor jeg i en årrække har spillet i både ind- og udland.

Jeg har ved siden af min egen spillerkarriere undervist i en del år, hvor jeg bl.a. har haft ansvaret for den daglige træning i Vejle Fjord Golfklub, undervist på diverse golfrejser, samt assisteret for bl.a. Peter Thomsen. Desuden har jeg også arbejdet som clubfitter for Nickent Golf, som er kendt for at have de bedste hybrid køller på markedet.

Golf har altid været min store passion og da jeg langsomt fandt ud af at det professionelle liv som spiller ikke var noget for mig, var det oplagt at blive golftræner. Jeg har i min tid som professionel, selv haft fornøjelsen af at have arbejdet sammen med nogle af verdens bedste trænere. Tilsammen har de givet mig erfaringer og redskaber som jeg ikke vil være foruden.

Min filosofi
Gary Player sagde en gang ’’the harder you work, the luckier you get’’. Jeg mener at vi alle besidder redskaberne til at blive en bedre golfspiller, samtidig er vi alle forskellige, med forskellige behov for at nå vores mål. Min overbevisning er, at med flid og hårdt arbejde er alt muligt.

Som udgangspunkt er der nogle pricipper i et golfsving, som bør overholdes for, at vi kommer til at slå gode slag. Men måden vi arbejder på og når disse mål, er efter min erfaring meget individuel. Jeg vil bestræbe mig på at gøre hver træningstime med mig, så lærerig og interessant som overhovedet muligt. Jeg glæder mig til at se jer på træningsbanen.

Aktuelt

2013 medlemskabstilbud
Se hvordan du kan blive medlem.
GolfPas - Golfspiller på 2 dage
Helt ny måde at begynde på golf på.
Iben Tinning bliver træner i Hørsholm
Iben Tinning bliver en del af trænerteamet.

Se hele nyhedsarkivet